Zine Soup er en bog om mindre hjemmelavede kunsthæfter, bøger og zines. Materialet til Zine Soup er indsamlet fra hele verden og er meget spraglet og forskelligt. Alle affotograferingerne er lavet af kunstnerne selv og sendt via e-mail, og varierer derfor meget i kvalitet. Et af de få fællestræk er at størstedelen af materialet er i A-format. Vi har derfor bygget bogens design op omkring et 6x5 felters grid i A-format, der præsenterer matrialet på en rå men ærlig facon. Fremfor at forsøge at gøre materialet ensartet, har vi brugt billederne uredigeret – men altid beskåret til at passe i griddet. Materialt er inddelt i tre kategorier med hver deres designmæssige karakteristika, og spænder fra dybdegående interviews til korte smagsprøver på de medvirkende kunstneres arbejde. Bogen har desuden et håndtrykt serigrafi-smudsomslag der giver et personligt præg som afspejler indholdet. Bogen er produceret og udgivet af galleriet TTC.
Rama Stockholmsgade 13, kld. th.
2100 København Ø
Danmark